Hvis Lars Aagaard (M) troede, at et tre timer langt samråd onsdag ville sætte et punktum efter flere ugers massiv kritik, så tog han fejl. Torsdag besluttede samtlige oppositionspolitikere i Folketingets klimaudvalg, at de vil have en afstemning om mistillid til klimaministeren i Folketingssalen.
Det meddelte de efter et møde, hvor oppositionsmedlemmerne i udvalget vedtog en skriftlig beretning om mistillid til ministeren.