Klikker man ind på Lead Agencys hjemmeside, møder man en indbydelse.
»Kom med Lead Agency til Danmarks demokratifest i Allinge«, står der.
Og herefter en adresse:
»Vi holder til på Slægtsgården i Østergade«, skriver pr- og kommunikationsbureauet, der samme sted fortæller at have deltaget i demokratifestivalen på Bornholm siden de første år.
Går man så ind på Folkemødets officielle hjemmeside, fremgår det intet sted på den lange liste af aktører, som festivalgæsterne kan møde, at Lead Agency er en af dem. Ej heller, at bureauet holder til i bindingsværksgården, der ligger midt i festivalområdet i Allinge.
Årsagen er, at Lead Agency er en af de aktører, der i år planlægger arrangementer uden om det officielle Folkemøde.
Den slags er der en del af.
Det er ikke kun en udfordring for foreningen bag Folkemødet at sørge for, at så lidt som muligt arrangeres uden om det officielle program, hvor alt ellers er åbent, og alle er inviteret.
Ifølge Politikens oplysninger har det gennem årene været en tilbagevendende diskussion internt hos festivalarrangøren, hvad man egentlig kan gøre ved de virksomheder og organisationer, der i stor stil deltager og drager nytte af fremmødet og festlighederne i Allinge, uden at de dog vil bidrage økonomisk til Folkemødets pengekasse. Altså den, der skal finansiere, at demokratifestivalen kan afvikles for omkring 60.000 gæster – at der er styr på for eksempel toiletfaciliteter, på sikkerheden, på affaldet og alt muligt andet.
Hos Lead Agency oplyser den administrerende direktør og partner Marianne Hjaltelin, at bureauet gennem årene har bidraget »til både udvikling og finansiering«.
»Efter Folkemødet 2023 valgte vi at gentænke vores tilstedeværelse, fordi vi efter mere end et årti mødte et behov fra både os selv og vores kunder for nytænkning og udvikling af alternativer til den traditionelle scenetilstedeværelse med paneldebat på paneldebat«, skriver hun.
Hun oplyser videre, at Lead Agency sidste år landede en aftale med Folkemødets daværende ledelse om et såkaldt »goodwill-sponsorat«. Der er tale om en særaftale, og det er noget, hun håber vil kunne fortsætte, og Lead Agency er altså ikke et af eksemplerne på virksomheder, som Folkemødet ikke har kunnet få til lommerne, understreger hun.
Ikke lykkedes med alle
Signe Saabye Ottosen, direktøren for Foreningen Folkemødet, vil ikke udtale sig om konkrete eksempler.
Helt generelt bekræfter direktøren dog, at festivalen har en udfordring i at få alle arrangører til at bidrage økonomisk til afholdelsen af Folkemødet.
»Det er ikke et stort problem, men vi anerkender, at det er et problem, som jo potentielt kan være undergravende for det fællesskab, Folkemødet er. Og det er vi rigtig ærgerlige over«, siger Signe Saabye Ottosen.
»Det kræver jo noget at få en festival som Folkemødet tilvejebragt og banket op af jorden, så en lille by, hvor der til daglig bor 1.500 indbyggere, pludselig kan rumme de her 60.000 på dagsbasis«.
Direktøren tilføjer:
»Gennem årene er vi lykkedes med at gå i dialog med nogle af de her aktører og få en fælles forståelse for værdien af fællesskabet og værdien af at bidrage til fællesskabet. Men det betyder ikke, at vi er lykkedes med alle«.
Mens Folkemødets deltagertal er steget og steget, har det løbende været til debat, hvordan priserne for at kunne være med er gået samme vej. Der findes forskellige modeller for, hvordan arrangører kan bidrage økonomisk til festivalen foruden de udgifter, de måtte have til overnatninger og lignende, og typisk vil organisationen bag Folkemødet til gengæld kunne kvittere med, at man får sit navn på den officielle liste ’De deltager i Folkemødet’.
Men når det gælder dem, der hverken booker sig ind i et telt eller på en scene via den officielle festivalarrangør, men for eksempel lejer en gård, en baghave eller et hus og så her afholder sine egne arrangementer, er der generelt meget lidt, Folkemødet kan gøre.
Heller ikke i tilfældet, hvor eksempelvis Dansk Fjernvarme lejer Næsgaarden lidt uden for festivalområdet og her arrangerer sine egne debatter. Igen i år planlægger organisationen at invitere folk hertil, uden at det dog resulterer i et bidrag til det officielle festivalprogram eller organisationen bag Folkemødets pengekasse.
Men i dette tilfælde skyldes det ikke ond vilje, forsikrer Rune Birk Nielsen, presse- og kommunikationschefen for forsyningsvirksomhedernes brancheorganisation.
»Vi har ad flere omgange spurgt organisationen Folkemødet, om vi ikke kunne blive en del af Folkemødets program«, siger han.
Ifølge Rune Birk Nielsen har organisationen dog fået nej, fordi Dansk Fjernvarme fortsat ønsker at holde fast i sin aftale om at leje Næsgaarden i udkanten af byen.
»Vi ville rigtig gerne betale for at være en del af det program, men jeg har forstået, at det kan vi ikke. De vil ikke have, at der er arrangementer uden for deres eget område, som er en del af programmet«.
Hverken kan eller skal
Ifølge Politikens oplysninger har det tidligere været oppe og vende blandt folkene bag Folkemødet, om der måske kunne opsættes hegn rundt om den officielle festivalplads – i et forsøg på at tydeliggøre, hvad der er det officielle Folkemødet, og hvad der ikke er.
Det er også blevet vendt, om der kunne uddeles for eksempel mærkater til de arrangører, der er officielle og i den forbindelse har bidraget til økonomien bag festivalen. Heller ikke en idé, man gik videre med.
Signe Saabye Ottosen fortæller, at man har valgt at gå dialogens vej: at forsøge at få forklaret, at man til »helt fornuftige priser« kan blive en del af det officielle folkemødeprogram:
»Foreningen Folkemødet hverken kan eller skal være politimand. Og forhåbentlig får vi de her aktører, der måtte agere uden for fællesskabet, til at tage ansvar for det fællesskab, som Folkemødet er«.
fortsæt med at læse
