Det er blevet »latterligt dyrt« at bo i København, og derfor vil overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) gøre det gratis for småbørnsforældre i hovedstaden at sende deres børn i vuggestue og børnehave.
Hun udråber de stigende leveomkostninger som vor tids største udfordring i hovedstaden, og gratis pasning i daginstitutioner vil kunne spare børnefamilier op til omkring 4.000 kr. om måneden pr. barn.


























