Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har sat behandlingen af alle sager, hvor en borger anses for at have fået dansk statsborgerskab ved en fejl, i bero.
Baggrunden er, at Højesteret med en dom onsdag i sidste uge underkendte den fortolkning af loven, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har haft i årtier og afgjort sager efter.
Kaare Dybvad Bek har informeret om sin beslutning i en orientering, som han sendte torsdag eftermiddag til Folketingets Indfødsretsudvalg.
»Højesterets opfattelse adskiller sig fra Udlændinge- og Integrationsministeriets hidtidige og langvarige opfattelse«, skriver Kaare Dybvad Bek i orienteringen til Indfødsretsudvalget.
Det epokegørende i den nye dom fra Højesteret er, at de syv dommere fastslår, at hvis en borger har fået et dansk statsborgerskab, og det senere viser sig, at det var sket ved en fejl, kan myndighederne ikke bare fratage borgeren statsborgerskabet.
Det er ellers det, der er sket i sagen om den fynske kvinde Nadine, der har fået omregistreret det statsborgerskab, hun fik, da hun blev adopteret af en dansk mand i 2006. Og det samme er sket for en række borgere, der ved en fejl har fået udstedt dansk pas, indfødsretsbevis og cpr-nummer.
Disse borgere har hidtil været henvist til at søge om at få deres sag forelagt for politikerne i Folketingets Indfødsretsudvalg, som så har kunnet sige ja eller nej til, at de skulle have dansk statsborgerskab.
I de seneste to år er der ifølge Politikens oplysninger blevet forelagt 25 sager for Indfødsretsudvalget, hvor politikerne har afvist de 15.
Og det er denne praksis, der nu sættes i bero.
Forvaltningsretten gælder
Højesteret fastslog nemlig i præmisserne i dommen, at almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, hvor borgerne har haft en berettiget forventning om, at de har fået et statsborgerskab og indrettet sig efter det, også gælder i sager om indfødsret.
Hvis en borger har handlet i god tro, og der er gået lang tid, kan man således ikke bare tage statsborgerskabet fra borgeren. I så fald skal sagen vurderes på ny, og der skal tages hensyn til, hvis borgeren har været i god tro over en lang periode, har indrettet sig efter at være dansk, og en fratagelse af statsborgerskabet derfor vil være meget indgribende.
Og det er stik imod Udlændinge- og Integrationsministeriets »hidtidige og langvarige opfattelse med støtte i mange års praksis og juridisk litteratur«, skriver ministeren.
»Udlændinge- og Integrationsministeriet er derfor nu i gang med at vurdere rækkevidden af dommen, og hvordan denne skal håndteres«, skriver Kaare Dybvad Bek, der tilføjer, at foreløbig er »behandlingen af lignende sager« blevet »sat i bero«.
Højesteret og retsstaten
I Folketinget har de radikale og Enhedslisten kritiseret håndteringen af statsborgerskabssagerne, mens et bredt flertal har bakket regeringen op.
Den radikale indfødsretsordfører, Zenia Stampe, siger, at det er »glædeligt men også forventeligt«, at ministeren nu sætter sagerne i bero på grund af Højesterets dom. Men hun synes også, at der er tale om en pinagtig sag for politikerne.
»Tidligere var det sådan, at hvis en minister administrerede imod loven, så risikerede ministeren at få en næse eller at miste taburetten. Her er det ikke det politiske flertal, der står vagt om retsstaten. Det er domstolene og pressen«, siger hun.
»Så det er en sejr for retsstaten, men det er ikke en politisk sejr. Og det er trist i en sag af den karakter«.
Den 29-årige fynske kvinde Nadine fik i maj omregistreret sit danske statsborgerskab. Den afgørelse traf Familieretshuset efter at have fået vejledning fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Ministeriet har ikke ønsket at kommentere, hvilken konsekvens Højesterets dom vil få for Nadine. Det vil formentlig indgå i ministeriets vurdering af »rækkevidden af dommen«.
Budskabet forstået
Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, siger, at ministerens beslutning »lyder helt fornuftig og velovervejet«.
»Højesteret har sagt, at forvaltningsretten gælder i de her sager, og hvis ikke man har været opmærksom på det tidligere, men bare per refleks har taget passet fra folk, er der i hvert fald en risiko for, at der er begået noget ulovligt«, siger Sten Bønsing.
»Det er ikke sikkert, men man er nødt til at stoppe op og vurdere sagerne efter de kriterier, som Højesteret minder om er gældende«.
Nadine, som i maj fik omregistreret sit danske statsborgerskab, så hun i dag slet ikke har noget statsborgerskab, har anlagt sag mod Familieretshuset og Udlændinge- og Integrationsministeriet for at få ophævet denne omregistrering. Hun vil ikke finde sig i at blive frataget det statsborgerskab, hun fik bevilget som 9-årig, efter at hendes tyskfødte mor havde giftet sig med en dansk mand, der havde adopteret hende.
Familieretshuset og ministeriet har endnu ikke svaret på, hvordan man forholder sig til den stævning, men det forventes de at gøre inden for de kommende uger.
Siger ministerens nye beslutning noget om, hvad der vil ske i Nadines sag?
»Ikke i sig selv. Det eneste, man kan sige, er, at de i ministeriet åbenbart har forstået, at der er et budskab fra Højesteret. De har forstået, at der er faldet en dom«, siger Sten Bønsing.
fortsæt med at læse
