De har et sært skæbnefællesskab, Konservative og Radikale.
De blev eks’erne, der blev og lod sig blive tilovers, da statsminister Mette Frederiksen (S) bød op til midterdans. Mens Venstre og Moderaterne takkede ja, måtte de to, Konservative først, siden og i sidste øjeblik Radikale, takke nej. K undgik på den måde at blive beskyldt for løftebrud, mens R blev overladt til en masse hovedbrud og håbet om, at SVM skulle være en døgnflue – der viste sig kun at være et håb.


























