Regeringen har præsenteret aftale om fødevarepriser onsdag formiddag. Det er stadig uklart, om momsen sænkes på alle fødevarer eller kun på frugt og grønt. Virksomheder og fagforbund kritiserer aftalen.

Moms på fødevarer sænkes i 2028 – virksomheder kalder aftalen »politik, når det er allerværst«

Lyt til artiklen

Det kan fra 2028 blive billigere at handle i supermarkedet. Det er hvert fald intentionen bag en ny politisk aftale mellem regeringen og et bredt flertal, der præsenteres i Finansministeriet onsdag. Bag aftalen om at sænke momsen i 2028 står Konservative, Danmarksdemokraterne, SF, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre samt regeringspartierne.

»I dag er jeg meget glad for at vi i en bred kreds af partier kan præsenteret en aftale om, at vi vil nedsætte momsen på fødevarer fra 2028 og et beløb af cirka seks milliarder kroner«, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Partierne er enige om, at fødevaremomsen skal sænkes fra 2028. Der er afsat seks milliarder kroner årligt til formålet. Til gengæld er partierne ikke enige om, hvordan momsen skal sænkes. Det er derfor fortsat uafklaret, om momsen skal sænkes på frugt og grønt eller alle fødevarer.

Uenigheden har rod i regeringen, hvor Venstre ønsker, at momsen skal sænkes på alle fødevarer fra 25 til 20 procent, mens Moderaterne vil have den fjernet helt på frugt og grønt.

Samme melding lyder fra Radikale Venstre.

»Hvis det her skal give mening, så skal vi selvfølgelig gøre det enkelt. Vi går klart ind for at fjerne momsen på frugt og grønt, men vi har også fået klemt ind, at vi fjerner momsen på økologiske varer. Det er vi stolte over, at vi har fået med. Der er ikke så mange partier, der går ind for det, men nu får vi det undersøgt«, siger Radikale Venstres politiske leder, Martin Lidegaard.

Der skal nu sættes et »arbejde i gang med forslag til, hvordan man kan gøre det på den bedste måde«, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemødet.

»Når vi er på den anden side at sommerferien, så vil der komme et færdigt arbejde fra arbejdsgruppen. Det er ikke sådan, at man på forhånd er forpligtet til at være med, hvis det er en af de muligheder, man ikke kan se for sig. På den måde er det en lidt anderledes aftale, end vi normalt laver det. Det gode er, at pengene er sat af, så man kan have ro i maven. Fra 2028 kommer vi til at sænke momsen på fødevarer med seks milliarder kroner – på den ene eller anden måde«, siger Nicolai Wammen.

Glade købmænd

Ifølge en pressemeddelelse fra Finansministeriet vil »relevante interessenter og eksperter« blive inddraget sammen med fem ministerier. Økonomer har kritiseret det politiske ønske om at differentiere den i dag ensartede danske moms på 25 procent. Et argument har været, at differentieret moms skaber administrativt besvær for virksomheder og skattemyndigheder, og den regning vil ende hos forbrugerne og skatteyderne.

Rockwool Fonden peger desuden på, at »forskningen viser, at momssænkelser mest er til gavn for virksomhederne, der kan øge deres overskud«.

»Lavere moms kan ikke for alvor mærkes i supermarkedet«, siger forskningsprofessor Rasmus Landersø.

Nicolai Wammen vil dog gerne slå fast, at momsnedsættelsen vil gøre »indkøbskurven billigere for danskerne«.

»Jeg kan sige, at når man sætter seks milliarder kroner af til at sænke momsen, så vil det selvfølgelig også have en betydning for priserne«, siger finansministeren.

Flere af landets dagligvarekæder bakker op. Både Rema 1000 og Dagrofa meddeler, at man vil sænke priserne en til en med en momssænkning.

»Vi vil give det direkte videre til kunderne. Vi tjener ikke noget på momsen. Det gør staten«, siger Jonas Schrøder, som er kommunikations- og ansvarlighedsdirektør i Rema 1000.

Hvis momsen bliver fjernet på frugt og grønt, svarer det til et prisfald på 20 procent.

Også hos Dagrofa har man tænkt sig at lade en kommende momsnedsættelse slå igennem, så den kommer forbrugeren til gavn.

»Ja, vi kommer til at sikre, at forbrugerne mærker momsnedsættelsen 1:1«, siger Tomas Pietrangeli, som er administrerende direktør i Dagrofa, i en skriftlig kommentar.

»Konkurrencen i dagligvarehandlen er så hård, at der næppe er plads til, at nogen konverterer en momsnedsættelse til indtjening«, lyder det videre.

Dagrofa står bag dagligvarekæderne Meny, Spar og Min Købmand.

Også supermarkedskæden Coop amba jubler.

»Det har vi i Coop arbejdet for i årevis. Så der skal kage på bordet, og champagne-propperne skal knalde. Fødevarer er ekstremt dyre i Danmark, fordi vi som et af meget få lande i EU har fuld moms på fødevarer. Dvs. en høj afgift på alle de basisvarer, som vi alle har brug for at købe på daglig basis. Det er virkelig godt, at den bliver sænket«, siger Coop ambas administrerende direktør, Annette Jorn.

»Politik, når det er allerværst«

De økonomiske vismænd fraråder at indføre differentieret moms, hvor momsen sænkes på eksempelvis fødevarer.

Ifølge vismændene er andre instrumenter mere effektive, hvis man ønsker at understøtte grøn omstilling, støtte udsatte borgere eller give bedre folkesundhed.

Derfor er aftalen heller ikke lige populær alle steder.

»Jeg bliver så træt. Det her er politik, når det er allerværst. Alle ved, at forslaget stort set ikke vil kunne mærkes på priserne i supermarkedet, men til gengæld vil det koste milliarder i øget administration hos virksomhederne og i det offentlige. Nærmest alle økonomer vil bekræfte, at det er en dårlig løsning. Det er ren populisme op til et valg«, siger Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark, i en pressemeddelelse.

Heller ikke Mads Samsing, formand for HK, kan se fidusen.

»Det er usikkert, hvor meget en nedsættelse af momsen overhovedet vil kunne mærkes, når vi fylder varer i indkøbskurven. Lad os i stedet bruge pengene på mere effektive løsninger som for eksempel et øget jobfradrag og regulering af overførselsindkomster, der sakker bagud i forhold til købekraften. Det kan gøres hurtigere«, siger han i en pressemeddelelse.

Ritzau og Politiken

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her