Valgudskrivelsen har sat den politiske mølle på Christiansborg i stå. Møderne i Folketingssalen er aflyst, udvalgene mødes ikke, og alle ikkevedtagne lovforslag er bortfaldet. Men regeringen arbejder i et vist omfang videre under et valg. Det så vi et eksempel på i Spejlsalen mandag aften, hvor SVM-partilederne for en stund lagde skænderierne til side for igen at optræde som regering, da de præsenterede det nye atomvåbensamarbejde med Frankrig.
Velkommen til Politikens daglige overblik over valgkampen. Jeg hedder Nilas Heinskou og er politisk redaktør på Politiken. Hver eftermiddag i hverdagene giver jeg dig mit bud på valgdøgnets vigtigste nyheder og perspektiverne i dem. Nyhederne først.


























