SVM-regeringen var under konstant beskydning fra Enhedslisten på grund af kontanthjælpsreformen, der sænkede ydelserne til landets fattigste og fjernede kommunernes mulighed for at give tilskud til at betale husleje.
Nu er Enhedslisten så blevet parlamentarisk grundlag for den nye S-SF-M-R-regering, og i forhandlingerne er det lykkedes at få nogle helt afgørende indrømmelser med, som kommer til at rette op på nogle af kontanthjælpsreformens skadevirkninger.




























