En enstemmig hovedbestyrelse i Venstre bakker op om partiets ledelse, fortalte Troels Lund Poulsen på et pressemøde efter partiets hovedbestyrelsesmøde i Nyborg søndag eftermiddag.
»Venstre er i en svær tid. Nu skal Venstre videre, og det skal vi have ro til. Det har jeg bedt Venstres hovedbestyrelse om opbakning til, og det har jeg fået«, sagde formand Troels Lund Poulsen.