Ny Alliance slår rødder i hele landet

Lyt til artiklen

Formændene er mønstret, og partiforeninger er dannet. Opbygningen af Ny Alliance blomstrer landet over. Partiet er klar med formænd i ni ud af ti storkredse. Og de har stiftet foreninger i 46 ud af i alt 98 kommuner, viser en undersøgelse foretaget af Altinget.dk. Det går bedst på Sjælland og Fyn, men i Storkøbenhavn mangler partiet stadig at finde en del mennesker. De kommer fra V og R De lokale formænd har en broget politisk baggrund. Der er 17, der aldrig har været medlem af et parti tidligere. Ti er hoppet fra Det Radikale Venstre, syv fra Venstre og fem fra de Konservative. Og overraskende er der også en enkelt lokalformand, der kommer fra Dansk Folkeparti. Fra DF til Ny Alliance Sonja Poulsen Jensen fra Tønder har taget springet fra at være medlem af Dansk Folkeparti til at blive medlem af Ny Alliance og lokalformand. Ny Alliance har ellers som et af sine erklærede mål at sætte Dansk Folkeparti uden for indflydelse. Men Sonja Poulsen Jensen er gået med i Ny Alliance på grund af den sociale profil: »Når jeg går ind i noget, gør jeg det 100 pct., og jeg bliver ved, indtil jeg ikke længere kan se mig selv i spejlet. Jeg er medlem af Ny Alliance, fordi det er et parti, hvor alle er lige. Der bliver ikke talt ned til folk, uanset om man er høj eller lav. Ny Alliance er et parti for hele befolkningen. Der bliver taget ekstra hensyn til de ældre og børnene, hvilket efter min mening er forsømte områder i samfundet. Alle bliver hørt, og medlemmerne er med til at danne politikken fra bunden. Desuden er der plads til lokale enkeltsager. Ny Alliance er et parti med højt til loftet«, siger hun til Altinget.dk. Venstre er for topstyret I Silkeborg har flere markante Venstre-politikere skiftet deres gamle parti ud med Ny Alliance. MFer Leif Mikkelsen er silkeborgenser og er gået over i Ny Alliance. Derudover var den nye formand for Ny Alliance i Silkeborg Holger Vestergaard, også før en fremtrædende Venstremand i byen. »Som grundliberal var jeg frustreret over udviklingen i Venstre og den topstyring, som især Anders Fogh Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen stod bag. Der var ikke længere højt til loftet i Venstre, og de yngre medlemmer blev bremset, hvis de ønskede at føre en ideologisk debat«, siger Holger Vestergaard.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her