Villy Søvndal har svært ved at få armene ned. SF-formanden forventer mere end 100.000 mennesker på gaden i morgen i demonstration for flere penge til bedre velfærd.
Det vil overgå de massive protester fra sidste efterår, der var de mest omfattende siden 1980’erne. »Rigtig mange grupper føler sig forulempet af regeringens politik. Sidste gang var det primært studerede og pædagoger. Denne gang er det også sygeplejerskerne, social- og sundhedspersonalet, politiet og lærerne. Det er meget bredere denne gang«, jubler han. 150.000 ikke umuligt Det er vand på SF’s regeringskritiske mølle.




























