SF: Foto frikender vores unge

SF bruger dette billede taget af Politikens fotograf Jonathan Bjerg Møller i sin dokumentation for, at det ikke var SFU'ere, der chikanerede Pia Kjærsgaard på Christiansborg Slotsplads. De Robin Hood-klædte unge er fra Socialistisk Ungdomsfront, der er tilknyttet Enhedslisten.
SF bruger dette billede taget af Politikens fotograf Jonathan Bjerg Møller i sin dokumentation for, at det ikke var SFU'ere, der chikanerede Pia Kjærsgaard på Christiansborg Slotsplads. De Robin Hood-klædte unge er fra Socialistisk Ungdomsfront, der er tilknyttet Enhedslisten.
Lyt til artiklen

Foto af unge klædt ud som Robin Hood beviser, at det ikke var SF’s Ungdom, der chikanerede DF-leder Pia Kjærsgaard væk fra den store velfærdsdemonstration i tirsdags. Det mener SF og partiets ungdomsorganisation SFU, der har sendt fotografierne ud til pressen, efter at Pia Kjærsgaard i folketingssalen anklagede de unge SF’ere for at stå bag truslerne. De grønklædte unge, der omringede Pia Kjærsgaard og råbte skældsord og kastede med konfetti, var nemlig aktivister fra Socialistisk Ungdomsfront (SUF) og ikke fra SFU. SUF er tilknyttet Enhedslisten og på organisationens egen hjemmeside ligger foto af Robin Hood-aktionen. Også politiken.dk bragte i tirsdags et billede af Kjærsgaard omringet af Robin Hood’erne. Pia K.: Også SFU var aggressive Pia Kjærsgaard har ingen foto, som hun kan bruge til at dokumentere sin påstand. Men hun er overbevist om, at begge ungdomsorganisationer – SFU og SUF – deltog i chikanen mod hende. »Jeg var altså den, som var til stede, og begge organisationer var med, da det først snerpede til. SFU var særdeles aktive og meget aggressive«, siger hun.

Skal du ikke have bedre dokumentation, når du stiller i Folketinget beskylder nogen for vold og trusler? »Det skal jeg da ikke. Jeg går jo ikke ned på slotspladsen i den tro, at der vil ske noget, som jeg efterfølgende skal dokumentere«. Men du kunne have valgt at trække Villy Søvndal til side og servere dit budskab stille og roligt? »Nej, for jeg er smadder vred over det her. Det er ualmindelig krænkende«, siger Kjærsgaard. »Til dato det groveste« SF-formand, Villy Søvndal, er så rasende over beskyldningerne mod hans ungdomsparti, at han vil sløjfe sin planlagte tale i anden runde af Folketingets åbningsdebat torsdag aften. I stedet vil han henvende sig direkte til Pia Kjærsgaard og til Pia Christmas Møller, politisk ordfører for de konservative, som også deltog i kritikken i Folketingssalen af de unge SF’eres opførsel: »Det er til dato det groveste jeg har oplevet i dette rum, og det er en på alle måder skammelig optræden vi i dag har set fru Pia Christmas og fru Pia Kjærsgaard levere«, står der i Søvndals nye tale.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her