S vil have afviste asylansøgere ud af centrene

Lyt til artiklen

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt mener, at grænsen er nået i forhold til de mennesker, der har fået afvist deres ansøgning om asyl, men ikke kan vende hjem til Irak. »Vi er nødt til at overveje alle muligheder, for vi kan ikke acceptere, at vi i øjeblikket er i færd med at nedbryde mennesker, herunder 200 børn. Det er uacceptabelt, at det finder sted i det danske samfund. Jeg vil bede regeringen finde en løsning så hurtig som muligt. Regeringen må enten finde en løsning med den irakiske regering, som den selv har været med til at sætte ind, eller finde en anden løsning for de mennesker, der sidder i centrene«, siger Helle Thorning-Schmidt. Låses på centre i årevis Opfordringen kommer efter, at Lægeforeningen i dag siger, at behandlingen af asylsøgere og deres børn ikke er forsvarlig, og foreningen appellerer til, at politikerne griber ind. »Hvis vi lægger alt det sammen, som vi efterhånden har hørt og set, så bliver vi nødt til at handle nu. De mennesker skal ud af asylcentrene. De skal have mulighed for at bo og arbejde uden for asylcentrene. Jeg var ude på et asylcenter i sidste uge, hvor jeg talte med mennesker, der havde været i centrene i 10 år. De havde et barn på otte år, der havde levet hele sit liv i et asylcenter. Jeg vil ikke være med til, at de skal bo der 10 år mere«, siger Helle Thorning-Schmidt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her