Dansk Folkeparti er godt og grundigt forarget over, at Røde Kors har sendt generalsekretær Jørgen Poulsen på orlov med løn. I følge partiformand Pia Kjærsgaard falder det direkte tilbage på Røde Kors som organisation. »Det er uacceptabelt. Det er fuldstændig tosset. Det giver ikke troværdighed i hvert fald – hverken for Røde Kors eller Jørgen Poulsen«, siger Pia Kjærsgaard, der mener, det er et udtryk for, at Jørgen Poulsen har bekendt kulør. Nu ved man hvor han står »Så ved man da i hvert fald, hvor man står, hvis man ikke har vist det før. Det tror jeg nu nok, at jeg har haft en mistanke om tidligere – nu ved man det bare helt tydeligt«, siger Kjærsgaard. Orloven betyder reelt, at Røde Kors støtter Jørgen Poulsens valgkamp med en løn, der ligger over 80.000 kroner om måneden. Penge som kunne være brugt i det nødhjælpsarbejde, som Jørgen Poulsen normalt forsøger at presse ud af politikerne med argumenter om hungersnød og humanitære katastrofer. Røde Kors må tænke sig om Og det får DF’s gruppeformand Kristian Thulesen Dahl til at stille spørgsmålstegn ved, om Poulsen kan vende tilbage som generalsekretær, hvis ikke han bliver valgt ind i Folketinget for Ny Alliance. »Det er jo noget, man som organisation må forholde sig til. For spørgsmålet er, om sådan en humanitær nødhjælpsorganisation – med en mand, der har en erklæret politisk holdning – vil have tilstrækkelig gennemslagskraft over for alle de politikere, man jo gerne vil påvirke med sine holdninger. Og der må Røde Kors vurdere, om det er særlig smart, at fortsætte med sådan en mand, hvis han ikke bliver valgt«, siger Kristian Thulesen Dahl.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen