S vil piske arbejdsgiverne til bedre arbejdsmiljø

Lyt til artiklen

Arbejdsgiverne skal piskes til at skabe et bedre arbejdsmiljø som kan nedbringe sygefraværet. Det siger Socialdemokraterne, der vil ramme arbejdsgiverne på pengepungen, hvis ikke de er villige til at samarbejde om et bedre arbejdsmiljø. »Vi har taget masser af initiativer, som skulle forbedre arbejdsmiljøet og nedbringe sygefraværet – alligevel kan vi se, at det stiger. Derfor er vi simpelthen nødt til at gøre noget, og det er tilsyneladende nødvendigt med pisk og gulerod, hvis det virkelig skal virke«, siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov.

S foreslår kontrakt
Ifølge Socialdemokraterne svarer sygefraværet i den offentlige og private sektor til 140.000 fuldtidsstillinger per år, og i en tid, hvor der mangler arbejdskraft, er det alt for meget, mener Thomas Adelskov.

Derfor foreslår Socialdemokraterne, at alle arbejdsgivere skal have et tilbud om at indgå en ’rehabiliteringskontrakt’ med den lokale kommune. Kontrakten skal sætte standarden for, hvordan arbejdsmiljøet skal udvikle sig, og hvor langt ned sygefraværet skal bringes.

Underskriver virksomhederne aftalen, vil de blive belønnet ved, at regeringen allerede udbetaler sygedagpenge efter en medarbejders 10. sygedag – hvor det i dag først er efter 15 dage. Mens virksomheder, der ikke vil lave en aftale, må betale frem til og med den 20. sygedag, før der kommer sygedagpenge fra staten.

»Jeg ved godt, at det lyder hårdt. Men vi bruger 14 milliarder offentlige kroner om året på at finansiere sygefraværet, og det skal vi have ned«, siger Thomas Adelskov.

Færre lægeerklæringer

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her