Ny Alliance kan ikke garantere, at de vil stemme for en ny ægteskabslov, som kan sikre ligestilling for homoseksuelle. Det siger en af partiets spidskandidater til Folketinget Leif Mikkelsen. »Det er jo et etisk spørgsmål. Og der er god tradition i Folketinget for, at de enkelte partiers medlemmer bliver fristillet på etiske spørgsmål. Det tror jeg også, Ny Alliance vælger at gøre«, siger Leif Mikkelsen til politiken.dk. VKO stemmer imod Spørgsmålet er rejst af Lone Dybkjær fra de radikale. Hun vil have Ny Alliance til at melde entydigt ud, om de vil stemme for eller imod en ny ægteskabslov efter folketingsvalget. Årsagen er, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti tidligere har stemt imod en sådan lov. Hvis Ny Alliance ender i et regeringssamarbejde med VKO efter valget, vil Lone Dybkjær gerne vide, om man kan regne med Ny Alliance. »Ny Alliance har sagt, at de går ind for ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle. Det er meget vigtigt, at de nu melder klart ud over for vælgerne«, siger Lone Dybkjær. Partiprogram med klar holdning Ny Alliance har det nemlig som en del af deres officielle politik, at de går ind for fuld ligestilling af homoseksuelle. Men alligevel vil Leif Mikkelsen ikke slå fast, om det er en holdning, vælgerne kan regne med at få igennem efter folketingsvalget. De skal først have aftalt det i folketingsgruppen, forklarer han: »Det vil være helt forkert, hvis nogen af os på forhånd siger, at det er vores fælles holdning. Vi skal have aftalt det i gruppen først. Det kan være, vi vælger at sige, at vi på etiske spørgsmål er så liberale, at det er op til hvert enkelt medlems opfattelse«, siger han. Han ved ikke, hvordan de enkelte medlemmerne forholder sig til spørgsmålet. At partiet har det som en del af deres partiprogram, »vil nok også påvirke hvert enkelt medlem, hvis vi vælger at stille dem frit«, siger Leif Mikkelsen.
Vestager: Khader bør svare Det er ikke godt nok, synes den radikale leder, Margrethe Vestager:




























