Radikale giver Ny Alliance homoseksuel udfordring

Lyt til artiklen

De radikale vil have svar på, om Ny Alliance vil sikre homoseksuelle fuld ligestilling. »Stemmer du for en kønsneutral ægteskabslov, Naser Khader?«, sørger Lone Dybkjær fra de radikale. Hun afkræver et klart svar fra Naser Khader og Ny Alliance forud for folketingsvalget. Hendes bekymring går på, at VKO-blokken tidligere har stemt imod at indføre en ny ægteskabslov. Og hvis Naser Khader vælger at samarbejde med VKO efter folketingsvalget, mener Lone Dybkjær, at Ny Alliance skylder vælgerne at fortælle, om de vil stemme for eller imod en ny ægteskabslov. »Det bliver jo ikke med VKO’s stemmer, en ny ægteskabslov kan komme igennem. Derfor vil vi gerne have at vide, hvor Ny Alliance står«, siger Lone Dybkjær. Holdning fra tidligere »Ny Alliance har sagt, at de går ind for ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle. Det er meget vigtigt, at de nu melder klart ud over for vælgerne, om de står ved den holdning«, siger Lone Dybkjær.

Hun mener, den eneste måde, Danmark kan ligestille homoseksuelle og heteroseksuelle, er ved at indføre en kønsneutral ægteskabslov. »Det betyder ikke, at man kan tvinge præster til at foretage en kirkelig vielse. Men man forhindrer dem ikke i det, som man gør i dag«, siger Lone Dybkjær.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her