Ulla Dahlerup er chokeret over, at Mogens Camre (DF) har valgt at trække sig fra Folketinget blot to dage efter han blev valgt ind. Dahlerup er suppleant for Camre i Europaparlamentet og skulle derfor have overtaget hans plads i parlamentet, når Camre flyttede hjem til Danmark. Men nu må hun pakke kufferterne ud igen. »Jeg føler, at jeg har fået en ufortjent lussing. Mit hjem har været én stor festivitas siden folketingsvalget. Venner og familie har lykønsket mig, fordi jeg nu skulle i parlamentet«, siger hun. Dahlerup er uforstående Mogens Camre antyder i en pressemeddelelse, at han allerede før valgdagen traf sin beslutning om ikke at gøre brug af sin plads i Folketinget. »Dette folketingsvalg kom et år før, jeg havde ventet det, og hele spørgsmålet om den nye EU-traktat er derfor uafklaret. Det ville være forkert af mig i denne situation at forlade Europa-Parlamentet til fordel for Folketinget«, skriver Mogens Camre. Men Ulla Dahlerup giver ikke meget for den forklaring. »Jeg er helt uforstående overfor, at han har trukket sig. Jeg har aldrig hørt om noget lignende i Danmarkshistorien. Jeg ved, at hans valgkreds har udført et kæmpe arbejde for at få ham valgt, så selvfølgelig havde jeg regnet med, at man vil i Folketinget, når man fører valgkamp«, siger hun. Ikke orienteret af Camre Mogens Camre har altid været kontroversiel og allerede i går kom han i fokus, da han kaldte Naser Khader for en »araber med tæppehandlerlogik«. Tror du, at Mogens Camre er blevet tvunget til at trække sig af ledelsen? »Jeg ved kun det, som jeg har læst mig til i pressen, og det er jeg også skuffet over. Jeg havde regnet med, at Mogens i det mindste selv ville kontakte mig. Eller at partiet ville orientere mig. Men det er ikke sket«, siger Ulla Dahlerup.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























