Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Vestager afviser indblanding i lønforhandlinger

»Jeg synes, vi skal overlade det til parterne«, siger Margrethe Vestager om udsigten til politisk opbakning til de offentligt ansattes krav om mere i løn.
»Jeg synes, vi skal overlade det til parterne«, siger Margrethe Vestager om udsigten til politisk opbakning til de offentligt ansattes krav om mere i løn.
Lyt til artiklen

Det Radikale Venstre vil ikke støtte ønsket fra et flertal i Folketinget om at gennemføre et generelt lønhop for de offentligt ansatte. »Nu ligner jeg ikke en fagforeningsboss, så vidt jeg ved, så jeg synes, vi skal overlade det til parterne«, sagde formand Margrethe Vestager, da hun var på vej ind i Statsministeriet til de indledende forhandlinger med Regeringen. R vil nedsætte lønkommission Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti går alle ind for, at Folketinget skal give lønstigninger til offentligt ansatte, men partierne skal ikke regne med de radikale. »Vi håber, at den danske aftalemodel vil virke sin styrke i den her sammenhæng, så det er parterne selv, der forhandler løn«, sagde Vestager. Det Radikale Venstre vil dog gerne være med til at nedsætte en lønkommission til at undersøge, om der er fagområder i det offentlige, hvor lønningerne »er helt gale«. R vil gerne samarbejde Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har bebudet bredt samarbejde på en række områder i den kommende folketingsperiode. Under valgkampen afviste de radikale et regeringssamarbejde med Venstre og Konservative, men nu vil de radikale forsøge at få mest muligt ud af deres mandater. »Vi har taget nogle ting med, som vi meget gerne vil samarbejde om. En lang række af vores reformforslag: Grøn skat, ny asylpolitik, økologireform, tillidsreform og afbureaukratisering«, fortalte Margrethe Vestager, før hun gik ind for at mødes med statsministeren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her