DF: Fogh kan ikke lave asyl- og skattepolitik uden os

DF vil ikke have regeringen til at ændre i skattepolitikken uden om partiet.
DF vil ikke have regeringen til at ændre i skattepolitikken uden om partiet.
Lyt til artiklen

Regeringen kan ikke pille ved skatte- eller asylpolitikken uden Dansk Folkeparti. Det mindede partileder Pia Kjærsgaard (DF) Anders Fogh Rasmussen (V) om ved den sidste omgang forhandlinger om regeringsgrundlaget.

DF har nu sagt god for indholdet, men samtidig gjort det klart for Fogh, at han ikke kan bryde forligene med DF. Ikke uden DF Et af dem er på skattepolitikken. Regeringen har som en del af regeringsgrundlaget, at den vil nedsætte en skattekommission. Men hvis der skal pilles ved skattestoppet, skal Fogh have DF med, hvis han vil undgå et folketingsvalg. Før valget indgik DF et skatteforlig med regeringen. Og det står ved magt, fastholder Pia Kjærsgaard: »Det ligger fast, at der er aftalt en skattepakke med Dansk Folkeparti, som holder i denne valgperiode. Skal der ske noget på her område, så er det selvfølgelig med Dansk Folkeparti, ellers skal det skal på den anden side af et folketingsvalg«, siger Pia Kjærsgaard foran Statsministeriet. Et andet emne, der har fyldt meget i debatten har været spørgsmålet om asylpolitikken. Og her minder DF igen om sin vetoret: »Det er præcis det samme på asylområdet«, fastslog Kjærsgaard. Slagsmål om løn Dansk Folkeparti forventer ikke at blive indkaldt til flere forhandlinger inden statsministeren offentliggør det endelige regeringsgrundlag. Nu skal der arbejdes med de enkelte sager i ministerierne. »Vi håber da ikke, der bliver slagsmål. Men det kan da godt tænkes, at der på nogen områder bliver det«, siger Pia Kjærsgaard. Et af de krav, DF har haft med til den seneste uges forhandlinger med Fogh, har været et lønløft til offentligt ansatte. Det har statsministeren imidlertid afvist at skrive ind i regeringsgrundlaget. Men der er et flertal – bestående af S, SF, DF og Enhedslisten – for at give højere løn til offentligt ansatte. Efter regeringsdannelsen, som forventes at blive i morgen, vil sagen bliver taget op.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her