Paradoksalt nok er den mest markante fornyelse i 'Fogh-regeringen III' udnævnelsen af den 64-årige Birthe Rønn Hornbech til integrationsminister. Og ikke kun fordi det efter flere forsøg denne gang er lykkedes at overtale Rønn Hornbech til at sige ja til en ministerpost. Udnævnelsen er også udtryk for, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ønsker at sende nye politiske signaler i udlændingepolitikken.
Birthe Rønn Hornbech har flere gange været i åbne opgør med Dansk Folkeparti, og hun har også været i konflikt med regeringens linje især i asylpolitikken. Lige før valget gik hun f.eks. i medierne med et krav om, at de afviste irakiske asylansøgere får lov til at bo uden for asylcentrene. Der er ingen tvivl om, at Birthe Rønn Hornbech ikke er Dansk Folkepartis yndlingsvalg til den ministerpost. Det ved Fogh godt, og alligevel har han udnævnt hende. Det kan de jo så tænke lidt over i Dansk Folkeparti. Symbol på løsere bånd til DF Foghs ambition er at få bredere politiske aftaler om både asyl- og udlændingepolitikken. Om Birthe Rønn Hornbech er kvinden, der kan levere det, er svært at vurdere. Hun har aldrig før prøvet rollen, som den der sidder for bordenden ved en forhandling, og hun er mere kendt som en meget respekteret, men også noget egenrådig politiker. På den anden side er hun et symbol på ønsket om at slække på den meget tætte alliance med Dansk Folkeparti, og det kan gøre det nemmere at få andre partier med. I hvert fald bliver hun mødt med imødekommende meldinger. Skal styrke værdidebatten Til gengæld er der ingen tvivl om, at Birthe Rønn Hornbech kan leve op til forventningerne, når det gælder den anden hovedårsag til valget af netop hende. Fogh ønsker, at integrationsministeren skal gå meget mere markant ind i værdidebatten. Og ikke lade sig begrave i besværlige enkeltsager. I værdidebatten er Birthe Rønn Hornbech for alvor på hjemmebane. Samtidig nyder hun stor anseelse i det muslimske samfund og blandt imamerne, fordi hun selv er et troende menneske og meget optaget af teologi. Her kan hun få en helt anden gennemslagskraft end Rikke Hvilshøj. Bendtsen holdt fast i sit hold Men på det samlede ministerhold blev det ikke rigtig til den fornyelse og foryngelse, som mange havde ventet. Heller ikke selv om den nye miljøminister Troels Lund Poulsen med sine 31 år er den yngste Venstreminister i historien. En del ministre har skiftet plads, og der er opstået nye ministre, men kun Birthe Rønn Hornbech og Troels Lund Poulsen er nye på holdet. Fogh gik ellers efter en endnu større rokade, men den konservative leder Bendt Bendtsen havde ikke det store behov for at rykke på eller udskifte sine folk, og så var der grænser for, hvor mange Fogh kunne udskifte. Så ville det i for høj grad se ud, som om Venstre bare havde et problem. Bendtsens tilbageholdenhed skyldes dels, at han faktisk er meget godt tilfreds med sit hold, der ikke tæller mange tæt på pensionsalderen. Men en væsentlig årsag er også magtbalancen mellem de to konservative kronprinsesser Lene Espersen og Connie Hedegaard. Hvis den ene får en markant mere magtfuld post, så skal den anden også have, hvis ikke magtbalancen skal forskubbes med risiko for at udløse et opgør i utide. Lars Løkke ubestridt kronprins Meget kan derfor tale for, at der kommer en ny og større regeringsrokade om et par år. Til den tid spekuleres der også voldsomt i, at Anders Fogh Rasmussen måske vil overlade magten og statsministerposten til Venstres næstformand, Lars Løkke Rasmussen. Med Løkkes udnævnelse til finansminister er der skabt fuldstændig klarhed over arvefølgen i Venstre. Løkke er den ubestridte kronprins, mens skatteminister Kristian Jensen er kørt i stilling til at blive nummer to, når Lars Løkke Rasmussen tager over efter Fogh. Det fremgår af, at Kristian Jensen får plads i regeringens magtfulde koordinationsudvalg, som afgør alle større sager i regeringen.
