100 kilometer sydvest for München bor nummer otte på listen over verdens ti mest eftersøgte nazikrigsforbrydere. Han er 86 år gammel, hedder Søren Kam og er, som navnet afslører, danskfødt. Siden han i 1943 var med til at dræbe den tyskkritiske journalist Carl Henrik Clemmensen, har de danske myndigheder gerne villet have fingrene i ham.
Men det er ikke lykkedes. Passiv eller ikke-passiv Nu har den mere end 60 år gamle drabssag udviklet sig til en omgang, som både EU-kommissionen og Dansk Folkeparti rykker i. I EU mener retskommissær Franco Frattini, at Danmark skal udsende en ny arrestordre på den aldrende nazist for at kunne få ham udleveret. Og i Dansk Folkeparti kritiserer Peter Skaarup justitsministeren for at være passiv i sagen. Men det er hun absolut ikke, mener hun selv. For grunden til, at de danske myndigheder ikke kan få Søren Kam udleveret, ligger begravet i tysk jura. Fortsat dansk fokus på Kam »Jeg har gjort alt, hvad der står i min magt«, konstaterer Lene Espersen (K). »Der er ikke noget, jeg hellere ville, end at få Søren Kam udleveret, men det kunne ikke lade sig gøre. Da vi sendte udleveringsbegæringen, var de tyske myndigheder villige nok til at udlevere ham. Det var domstolen, der umuliggjorde det«. »Men vi vil fortsat have fokus på sagen«. Danmark og Tyskland skal finde løsning Det samme har EU’s retskommissær Franco Frattini. Han opfordrer nu de danske myndigheder til sammen med de tyske at få lavet en opdateret arrestordre på den tidligere SS-obersturmführer, så han kan blive udleveret til Danmark. »Pointen er: Er det muligt måske at fintune en ny arrestordre, som er anderledes og bedre motiveret, så man kan møde kravene i henhold til tysk lov. Det får vi se«, siger Frattini ifølge Ritzau. Kom til Danmark og rusk tremmer Tidligere i år konkluderede Bayerns øverste landsret, at drabet på Carl Henrik Clemmensen er forældet, da det fandt sted for mere end 30 år siden. Kombineret med, at Kam har fået tysk statsborgerskab, kan selv ikke den fælles europæiske arrestordre få ham udleveret til Danmark. Ifølge dansk lovgivning kan det drab, Søren Kam var med til at begå, ikke blive for gammelt. Derfor vil han stadig kunne dømmes og fængsles i Danmark. Men det kræver, at han enten befinder sig på dansk jord, eller i et andet EU-land, der ikke har samme jura som Tyskland. Regler betyder kompromiser Selv om EU har en fælles arrestordre, som skal sikre, at unionens lande kan få udleveret kriminelle, der er tilbageholdt i et andet medlemsland, for hurtigt at kunne retsforfølge dem, hvor forbrydelsen blev begået, kan flere undtagelser spænde ben for udleveringer. Som i Søren Kam-sagen. »Vi har hele tiden vidst, at der ville være forskelle på, hvordan arrestordren ville blive implementeret i den enkelte lande. Det er en præmis, når der er 27 medlemsstater«, siger Lene Espersen. »For som alle andre regler, er den resultatet af en række kompromiser«. EU’s retskommissær Franco Frattini har tidligere kritiseret, at langt fra alle unionens 27 medlemslande tager den fælles arrestordre seriøst.
