Fogh afviser kritik fra Pia Kjærsgaard

Anders Fogh Rasmussen afviser at have ført vælgerne bag lyset.
Anders Fogh Rasmussen afviser at have ført vælgerne bag lyset.
Lyt til artiklen

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviser kritikken fra Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard, der har beskyldt ham for at snyde vælgerne under valgkampen. Fogh tegnede et alt for rosenrødt billede af dansk økonomi i valgkampen, mener Pia Kjærsgaard.

Hun angriber også statsministeren for først at gå til angreb på EU-forbeholdene, da valget var overstået. »Det er en kritik, som jeg helt afviser. Jeg siger de ting, som jeg altid har stået for«, siger Anders Fogh Rasmussen. »Det er velkendt, at vi altid har ment, at de danske EU-undtagelser skader danske interesser, og vi har aldrig holdt skjult for nogen, at vi gerne ville af med dem ved lejlighed, og den lejlighed, synes vi, er kommet på et tidspunkt i denne valgperiode«. En pligt at holde opsyn med økonomien Når det gælder økonomien, har Pia Kjærsgaard højlydt undret sig over, at Fogh under valgkampen talte om »en økonomi i topform«, mens økonomien få dage efter valget var »stærkt presset«. »Det er da at føre vælgerne bag lyset – det er det da. Folk er jo ikke dumme, og selvfølgelig vidste Anders Fogh alle de her ting under valget«, har Kjærsgaard sagt. Til det siger statsministeren, at »det er enhver regerings pligt hele tiden at holde under opsyn om den økonomiske politik passer til den økonomiske situation«. »Hvem kan være imod realistiske forventninger« »Og jeg har ikke tegnet noget sort maleri af dansk økonomi. I min nytårstale sagde jeg blot, at jeg synes, det er vigtigt, at vi alle har realistiske forventninger til udviklingen i offentlig service, i privatforbrug og løn, og jeg spørger mig selv, hvem i alverden kan være imod realistiske forventninger«, siger Anders Fogh Rasmussen. Du har ikke pyntet på virkeligheden under valgkampen? »Vi har sagt meget åbent i valgkampen, hvad vi står for, og hvad vi vil, og det vi har sagt i løbet af valgkampen, det er det, vi nu har lagt frem, og det er det, vi agter at gennemføre«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her