De afviste asylansøgere, som har siddet i årevis på danske asylcentre, behøver måske ikke vente meget længere. I hvert fald skal integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i dag mødes med Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti for at drøfte sagen, som fyldte meget under valgkampen. »Der er møde i forligskredsen, men jeg ved ikke, hvilken løsning der er fremme. Nu taler vi med regeringen om en løsning«, siger næstformand i Dansk Folkeparti Peter Skaarup. Tilbud til 20-30 familier Dansk Folkeparti ønsker en løsning, der hjælper de børn, som har siddet på centrene i lang tid, men derudover ønsker Peter Skaarup ikke at kommentere forhandlingerne. De øvrige partiers ordførere vil heller ikke røbe, hvilken løsning, der er lagt op til. Ifølge TV2’s oplysninger bliver omkring 20-30 familier tilbudt anneksboliger i nærheden af Center Sandholm i Nordsjælland. Der vil være tale om en administrativ løsning, som derfor ikke skal behandles i Folketingssalen. Fogh talte om 60 familier Dermed er der lagt op til en aftale, som omfatter færre end de 60 familier, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) talte om, da han før valget lovede, at regeringen ville finde en hurtig løsning for de hovedsageligt irakiske afviste asylansøgere. Statsministerens udmelding kom efter omfattende debat om konsekvenserne for især børn, der i mange år vokser op på et asylcenter. Undersøgelser har vist, at børnene bliver psykisk syge af de mange år med en uvis fremtid. Bred løsning efterlyses Folketingets partier har stærkt kritiseret, at en løsning for de afviste asylansøgere lod vente på sig - og flere partiers ordførere har forventet at blive indkaldt til forhandlinger om en bred løsning. Derfor er der kritik af regeringen før dagens møde. »Det ser ud som om, det, der vil ske, er, at Dansk Folkeparti og regeringen finder en løsning, som vi så kan tilslutte os. Det er langt fra det ønske om bredt samarbejde, som statsministeren gav tilsagn om under valgkampen«, siger Socialdemokratiets integrationsordfører Henrik Dam Kristensen. S: Minimalistisk løsning Han kender ikke det konkrete indhold af integrationsministerens forslag, men umiddelbart bryder han sig ikke om den skitserede løsning. »Det er løftebrud på løftebrud. Der var lagt op til at 60 familier skulle få et ordentligt og anstændigt liv, men nu lægges der op til en minimalistisk løsning«, siger Henrik Dam Kristensen. Også de radikales integrationsordfører Morten Østergaard og løsgængeren Pia Christmas-Møller har kritiseret den skitserede løsning og opfordret regeringen til bredere forhandlinger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Lige nu
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Debatindlæg af Djaffar Shalchi
Klumme af Noa Redington



























