Universiteter skal betale for ulovlige opkrævninger

Lyt til artiklen

Universiteterne kommer selv til at betale pengene tilbage til de danske Erasmus Mondus-studerende, som stik imod loven er blevet afkrævet brugerbetaling. Det svarede videnskabsminister Helge Sander (V) i dag på et par. 20-spørgsmål – stillet af Enhedslisten – i Folketinget. »Hvis universitetet har fået betaling og modtaget taxametertilskud samtidigt, så skal universitetet selvfølgelig give brugerbetalingen tilbage til de studerende«, sagde Helge Sander. Ministeriet har kun godkendt én uddannelse Dermed bliver det ikke ministeriet, der kommer til at hænge på regningen, for at danske studerende har betalt op mod 50.000 kroner for en international uddannelse under EU-programmet Erasmus Mondus. Spørgeren, Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, mente ellers, at Videnskabsministeriet, som har tilsyn med universiteterne, burde betale. Men det afviste ministeren. Videnskabsminister Helge Sander understregede flere gange, at ministeriet kun har godkendt én af Erasmus Mondus-uddannelserne, fordi de øvrige uddannelser allerede var godkendte uddannelser, og at der ved godkendelsen ikke var »diskussion om brugerbetaling«. Uklare meldinger Sagen begyndte, da Enhedslisten i november 2007 dokumenterede, at danske studerende betaler op mod 50.000 kroner for en toårig kandidatuddannelse på et dansk universitetet. Ifølge universitetsloven er brugerbetaling nemlig forbudt. Videnskabsministeriet bad omgående universiteterne om en forklaring. Den fik han, ifølge Rektorkollegiets formand, Jens Oddershede, to gange.

Han sagde i november til Politiken, at pengene fra de studerende bliver indkrævet af et internationalt konsortium. Altså ikke som en direkte brugerbetaling, og det er den eneste måde, hvorpå universiteterne kan få råd til at deltage i det internationale samarbejde. Men selve opkrævningen er, ifølge Jens Oddershede, ikke i strid med lovens forbud mod brugerbetaling: »Det er ikke vores opfattelse, at det er i strid med universitetsloven, men det må jo komme an på en undersøgelse«, sagde han dengang. Helge Sander fastholdt, at det ikke under nogen omstændigheder måtte koste penge at tage en uddannelse i Danmark. Men til trods for det har ministeriet stadigvæk ikke afsluttet en undersøgelse af sagen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her