Når Folketingets partier i eftermiddag skal til forhandlinger om EU, så bliver det først og fremmest for at diskutere, hvordan Danmark bedst får ratificeret den reformtraktat, som blev vedtaget i Lissabon sidste år. Det sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på sit ugentlige pressemøde her til formiddag, hvor han samtidig slog fast, at spørgsmålet om de danske EU-forbehold må vente nogen tid endnu. »I dag indleder vi forhandlingerne om en ny europapolitisk aftale, og det vil ske med en bred front af Folketingets partier. Nemlig de partier, der har sagt, at de vil støtte Lissabon-traktaten«, sagde statsministeren.
»Et skridt ad gangen«
»Jeg vil så understrege i lyset af den offentlige debat, der har været, slå fast, at det ikke er tanken, at vi i den forbindelse skal tage hul på spørgsmålet om, hvordan og hvornår vi skal tage stilling til de danske EU-undtagelser. Den aftale, vi nu går i gang med forhandle, knytter sig til Lissabon-traktaten. Den handler ikke om de danske undtagelser«.
»Fremgangsmåden vil derfor være den, at nu tager vi et skridt ad gangen. Det første er ratifikation af Lissabon-traktaten – til det hører en Europapolitisk aftale. Når vi så har besluttet at ratificere Lissabon-traktaten, så tager vi hul på, hvordan og hvornår, vi skal tage stilling til spørgsmålet om danske undtagelser«, siger ministeren.
»Mange tilkendegivelser«
Bendt Bendtsen vil gerne diskutere forbeholdene. Bendt Bendtsen har sagt, at vi ikke skal stemme om euroen, men kun om forsvars- og retsforbeholdet. Hvad synes du om den idé?
»Jo, men der er mange, der tilkendegiver deres holdninger i sagen. Jeg synes, det er helt i orden, at partierne markerer deres positioner, og det har Bendt Bendtsen også gjort som konservativ partileder. Men regeringen har ikke truffet en beslutning endnu«. Men når Bendt Bendtsen udtaler sig, som han gør, betyder det så, at der er uenighed mellem dig og Bendt Bendtsen om, hvordan forløbet skal være?
»Jamen, eftersom der ikke har været en drøftelse, og derimod heller ikke en beslutning i regeringen, men jeg mener bare ikke, at det er det rigtige tidspunkt. Det fortjener en grundig drøftelse med Folketingets partier – det fremgår meget tydeligt af den offentlige debat, at der er mange forskellige opfattelser af det. For det er ikke noget nemt spørgsmål, og derfor er det min hensigt at tilrettelægge forløbet sådan, at først tager vi stilling til den nye traktat. Når det er på plads, så er tiden inde til at vurdere, hvad den nye traktat betyder for de danske forbehold. Og så kan vi i den forbindelse så indgå en aftale, hvor vi tager stilling til, hvad der skal ske med forbeholdene«.
