Der hviler et enormt pres på NA-ledelsen før lørdagens stormøde i Slagelse.
En række af Ny Alliances lokalformænd har allerede sagt farvel til partiet, men meget tyder på, at flere er på vej til at smide håndklædet i ringen. En rundspørge, som Ritzau har foretaget, viser, at mindst 15 af de tilbageværende lokalformænd overvejer at forlade Naser Khaders parti.




























