Nyt diskriminationsnævn har alvorlige mangler

Det skal være lettere at klage over diskrimination. Det er formålet med et nyt Ligebehandlingsnævn, som regeringen ønsker oprettet. Loven om det nye nævn førstebehandles i Folketinget i dag, men allerede da lovforslaget blev fremsat, var der bred politisk opbakning til om det. »Det ny nævn giver én samlet klagemulighed for enkeltpersoner, som føler, de er blevet diskrimineret, og det er et fremskridt«, siger Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted. Let og gratis adgang Nævnet er en sammenlægning af de to klageadgange, vi har i dag. Nemlig Ligestillingsnævnet og af Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling. Også i Institut for Menneskerettigheder er der opbakning til det ny nævn. »Det giver borgerne adgang til let og gratis at klage over diskrimination. Det er meget positivt«, siger Birgitte Kofod Olsen, afdelingsleder i instituttets nationale afdeling. Instituttet har dog også alvorlige anker mod nævnet. Burde ligge på Strøget Birgitte Kofod Olsen mener, at nævnet burde have mulighed for at tage sager op af egen drift. »Når man sidder med en række enkeltsager, tegner der sig ofte et mønster, så man kan tale om systematisk diskrimination. Her er det vigtigt, at nævnet selv kan beslutte at undersøge et område nærmere for at afdække årsagen«, siger Birgitte Kofod Olsen, der nævner diskrimination af etniske medarbejdere i kommunernes hjemmepleje eller af unge indvandrere i praktik som eksempler fra de senere år. Birgitte Kofod Olsen frygter desuden, at nævnet bliver usynligt, fordi det bliver lagt ind under ankestyrelsen. »Hvis det skal være en synlig institution, som borgerne kender, bør det ligge på Strøget og være en institution, der bliver kendt«, siger hun. Loven bør forbedres Institut for Menneskerettigheder mener i øvrigt også, at det er afgørende, at loven om nævnet bør følges op af en mere omfattende forbedring af loven. »Vi har brug for et generelt forbud mod diskrimination - så det ikke kun er på arbejdspladserne, der er omfattende beskyttelse mod diskrimination«, siger Birgitte Kofod Olsen. Hun henviser til, at der uden for arbejdsmarkedet civilretligt i dag kun er beskyttelse mod diskrimination på baggrund af køn og etnicitet, men ikke for diskrimination på baggrund af for eksempel handikap, religion, tro og seksuel orientering.