S er utryg ved Rønn Hornbech

Lyt til artiklen

Socialdemokraterne er utrygge ved, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) skal træffe de afgørende beslutninger i spørgsmål om administrative udvisninger. Det siger partiets næstformand, Morten Bødskov, oven på dagens melding fra integrationsministeren, som er bekymret over retsprincipperne ved de administrative udvisninger. Uhørt situation
»Hun sidder med et meget stort ansvar. Hun er bemyndiget til at træffe den endelige beslutning i en administrativ afgørelse. Det er et enormt ansvar, og derfor har hun selvfølgelig en opgave i at sikre, at beslutningerne bliver truffet på et rigtigt grundlag«, siger Morten Bødskov. »Men det er klart, at vi har ikke nogen interesse i, at vi har et system, hvor den minister, der har det endelige ansvar, er usikker på grundlaget for den måde, hun træffer beslutninger på. Jeg mener faktisk, det er uhørt. Og vi mener, at det hun siger, er uforeneligt med det ansvar, hun har for at sikre, at der er tryghed i forbindelse med de her afgørelser«, siger han. S er ikke tilhænger af et dommerpanel Derfor kræver Socialdemokraterne nu, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kommer med en redegørelse, så det kan blive klarlagt, om Birthe Rønn Hornbech taler på regeringens vegne.

Først når den redegørelse er udarbejdet vil Socialdemokraterne tage stilling til næste skridt, men allerede nu slår Morten Bødskov fast, at partiet ikke støtter Birthe Rønn Hornbechs tanker om et dommerpanel, som i fortrolighed skal vurdere sagerne. Nej til hemmelig retspleje
I følge Bødskov er det hemmelig retspleje, og det vil partiet ikke være med til. »Vi stod jo sammen med de radikale fadder til den her bestemmelse. Og vi mener, at den myndighedskontrol – at PET indstiller til justitsministeren, som indstiller til integrationsministeren, der overlader udvisningen til Udlændingeservice – er tilstrækkeligt til at de her beslutninger bliver truffet på et sagligt grundlag«, siger Bødskov. Et spørgsmål om tillid
»Men det er jo klart, at den holdning bygger på, at vi har stor tillid til, at den myndighedskontrol, så rent faktisk også finder sted. Og det er der, hvor vi er stærkt forundrede over Rønn Hornbechs udtalelser og grunden til, at vi kræver en redegørelse. Og derefter må vi jo så se på, hvad hendes begrundelsen for hendes bekymring, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her