VK-regeringens skattelettelser siden 2001 har givet de rigeste en gevinst, som er næsten 15 gange større end den, de fattigste har fået. Det skriver Ugebrevet A4 på baggrund af beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget af virkningerne af skattestoppet fra 2001, forårspakken fra 2004 og skattepakken fra 2007. Ekspert: Det kan give alvorlige samfundsproblemer De bedst lønnede sparer i gennemsnit 20.500 kroner om året i skat efter skattelettelserne, mens de dårligst lønnede må tage til takke med en årlig lettelse på 1.400 kroner. Jørgen Elm Larsen, der er professor i sociologi ved Københavns Universitet, forudser, at det kan give alvorlige samfundsproblemer at smøre skattelettelserne så ujævnt ud. »På længere sigt kan det få alvorlige konsekvenser, hvis politikerne laver en cocktail af skævt fordelte skattelettelser, besparelser på velfærden og en øget privatisering af velfærdsgoder, som vi eksempelvis ser det med et stigende antal private sundhedsforsikringer. Markante forskelle i levestandard kan give store spændinger mellem befolkningsgrupper og føre til øget kriminalitet«, siger Jørgen Elm Larsen til Ugebrevet A4. De velbjærgede får også mest ud af det relativt Også relativt set får de velbjærgede mere ud af det end de lavtlønnede.
Den tredjedel af befolkningen, der har de højeste indkomster, får en gevinst svarende til 3,2 procent af årsindkomsten, mens den tredjedel, der har de laveste indtægter, får en fremgang på 1,5 procent.
