Villy Søvndal prøver at skjule sin sande hensigt med SF's nye udlændingekurs bag kaffesnak og spekulationer om andres følelsesliv. Det mener den radikale leder Margrethe Vestager. »Det er jo også en måde at stoppe diskussionen på - at stille sig uforstående an«, siger Vestager som svar på SF-formandens undren over, at hun har reageret så vredt og voldsomt på hans kursskifte i udlændingepolitikken. »Men jeg er sådan set ikke i tvivl om det ærinde, som SF er ude i med den nye linje«. Hvad tror du, at det er for et ærinde? »Set fra min stol handler det om, at flertallet indtil nu har haft en hård linje over for mennesker med anden herkomst og med andre holdninger. Det vil SF gerne være med på, fordi det er adgangsbilletten til det selskab, som har flertallet«. Erkendt uenighed med S og RHvilket flertal tænker du på? Er det VKO? »En ting er VKO. Socialdemokraterne har jo i mange sammenhænge stemt sammen med VKO på dele af udlændingepolitikken, og vi kender jo socialdemokrater fra gamle dage. Mellem socialdemokrater og radikale vil der altid være en kritisk dialog om udlændingepolitik og integration. Det er der ikke noget nyt i«. »Hvis man skulle være i tvivl, kan man se på Socialdemokraternes seneste integrationsforslag med tvungen børnehave og kvoter for børn i skolerne og penge for at rejse ud af landet«. »Når Søvndal så kobler sig på det tog, så synes jeg, at behovet for en udlændingepolitisk opposition bliver meget større. Og behovet for at nogen sætter sig i spidsen for at finde løsninger bliver meget større«. Troede på et værdifællesskab mellem SF og RDu har følt, at I med udlændingepolitikken havde mere fælles med SF. Også om at kunne lægge pres på S? »Jeg skal ærligt indrømme, at jeg har faktisk været i tvivl. Men jeg har haft den oplevelse, at der har været et værdifællesskab mellem SF og radikale. Også om at hvis man gerne vil løse ting, praktisk, jordnært, hverdagsorienteret, så er der ingen grund til at stille sig op og råbe om ting, vi er enige om«. Gør Søvndal det? »Jeg synes, at det er et paradoks at stille sig op og sige – med en retorik som er uhørt i mine ører – at Hizb ut-Tahrir kan gå ad helvede til. For hvem støtter Hizb ut-Tahrir? Jeg kan ikke finde nogen. Det er derfor, jeg kalder det for fodboldretorik«. »Mistænkeliggørelsen bliver for tyk« »Det afleder diskussionen fra det, som er her og nu. Vi er jo alle sammen blevet forskrækket, når der bliver brændt containere og biler af og skoler af. Det skal løses, men så vidt jeg har forstået er det ikke Hizb ut-Tahrir, der har opfordret til det. Der er en mangfoldighed af dårlige grunde til, at det sker, så lad os finde nogle løsninger på det«. »Når den retorik så bliver bakket op af forslag som menneskelige armlænker og at børn, som ikke har gjort noget som helst, skal følges i skole af politiet bare for en sikkerheds skyld, så synes jeg, at mistænkeliggørelsen bliver for tyk. Og for Det Radikale Venstre er integration altså noget, vi gør sammen. Det er ikke noget, vi gør mod nogen«. »Vi ser en mulig læge, tømrer, murer, sosu-assistent i enhver 12-årig. Ikke en potentiel brandstifter«. Et fantastisk retorisk trickSøvndal mener også, at du reagerer så voldsomt, fordi du er småbitter, og sur over, at S-formand Helle Thorning-Schmidt kun har inviteret ham til møde om et fælles integrationsudspil og ikke dig? »Det er jo sådan en party-stopper. Nå, er du uenig med mig, så er der sikkert noget galt med dig. Og det er jo sådan et fantastisk retorisk trick, som også gør, at man så skal stå og sige: »nej, jeg er i hvert fald ikke sur«. Det er altså ikke det, det her handler om«. Margrethe Vestager mener, at Villy Søvndal i debatten er gået langt videre end til at pege på konkrete problemer, som kan skyldes kulturel baggrund. Såsom tvangsægteskaber. »Men derfra og så til at sige, at det er kulturen i bestemt form. Som Søvndal for eksempel gjorde med somalierne. Det trækker i den forkerte retning«. Villy må komme med en termokandeSom billedet er nu, står du jo lidt ensom tilbage på perronen, mens de andre er kørt med et andet tog? »Hvis politik er et spørgsmål om at koble sig på det tog med flest vogne til enhver tid, så deler jeg ikke den forståelse af, hvad politik er. For mig er det vigtigt at holde fast i, at hvis man står for noget, så må man også forsvare det og finde måder at gøre det til virkelighed på«. Har du stadig lyst til at drikke kaffe med Søvndal? »Altså min dør er åben, og han er velkommen til at komme forbi«. Men hvis han skal give kaffe, så skal du vel komme over til ham? »Det er da ikke strengt nødvendigt. Man har hørt om termokander«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























