En dybt beklagelig dumhed begået af en ung politiker - men ikke en utilgivelig fejltagelse. Sådan betegner Jeppe Kofods kredsformand på Bornholm, Anette Stæhr, episoden med den bornholmske politiker, der har haft sex med en 15-årig pige på et DSU-seminar i påsken, hvor han selv var oplægsholder. »Det er utrolig beklageligt, det, der er sket. Jeg kender Jeppe godt, og jeg synes, at det er en dum situation, han har bragt sig i, men han er jo en ung politiker og har hverken kone eller børn. Han har tabt hovedet et sted, hvor der var liv og glade dage, og det er han ikke den første mand, der gør«, siger Anette Stæhr. Ikke diskvalifikationsgrund Anette Stæhr fik en mail fra Jeppe Kofod i morges, hvor han oplyste om episoden og, at han vil trække sig fra sin post som udenrigsordfører og samtlige andre udvalgsposter. Han skrev desuden, at han ikke »ikke umiddelbart var klar over, at pigen kun var 15 år«. Anette Stæhr kan godt forstå, hvis de bornholmske vælgere er skuffede over Jeppe Kofods manglende dømmekraft, men hun mener ikke, at det bør diskvalificere ham i dansk politik. »Jeg kan godt forstå, hvis folk er skuffede og mener, at han burde have været sin stilling mere bevidst, men jeg mener også, at man skal kunne tilgive. Jeppe har fået sig en alvorlig lærestreg, og jeg ved, at han angrer og er meget ked af det, der er sket, men han er stadigvæk en dygtig politiker, og jeg synes ikke, at det her skal ikke ødelægge hans politiske karriere«, siger Anette Stæhr. Kraftig reaktion Socialdemokraternes gruppeformand Carsten Hansen har taget skarpt afstand fra Jeppe Kofods opførsel, som han kalder »utilgivelig«, og han mener, at det er rigtigt af ham »nøje at overveje sin politiske fremtid«. Anette Stæhr synes, at partiledelsens reaktion er meget kraftig. »Jeg synes, at det er en meget hård reaktion fra partiledelsen«, siger hun, men vil ikke udtale sig om, hvad hun mener, man burde have gjort i stedet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Det første, der møder mig i den danske pavillon, er en kvinde med enorme silikonefyldte bryster
Debatindlæg af Martin Hjort Jensen
Debatindlæg af Trine Ring
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























