R: Spær terrormistænkte inde herhjemme

Lyt til artiklen

Den radikale retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll, kalder det trist, at justitsminister Lene Espersen (K) overvejer at udvise terrormistænkte til torturlande - mod garantier om, at de ikke bliver torteret. »At forestille sig, at man kan lave aftaler med de her lande, svarer til at lave en aftale med en notorisk børnemishandler om at passe på ens søn eller datter. Vi skal ikke gøre knæfald for terroristerne og krænke de retsstatsprincipper, som hele det demokratiske åbne samfund bygger på. De her principper er noget af det fundament, der udgør forskellen på den frie demokratiske verden og så de mørkemænd, som vi gerne vil bekæmpe«, siger han. R vil ikke være blødsødne Han understreger, at De Radikale ikke ønsker at være blødsødne eller beskytte potentielle terrorister.

Men hvis man står med en terrormistænkt, må man sørge for at få vedkommende dømt og så spærre ham eller hende inde herhjemme. For at sikre, at folk ikke spærres inde eller udvises uden rettergang, har partiet foreslået, at domstolene skal ind over som kontrol af administrative udvisninger. Men at en udvisning sikrer mod terror, kalder Simon Emil Ammitzbøll for en illusion. Udvalg kulegraver regler »Det er en illusion, at hvis man udviser til terrorlande, så bekæmper man terrorisme. Måske gør det reelt værre. Så vi må spærre dem inde her i landet. Det er det åbenlyse svar. Jeg ved ikke, hvem der har bildt ministeren ind, at vi får en bedre terrorbekæmpelse ved at sende dem til torturstater«, siger han. For tiden kulegraver et udvalg reglerne for de såkaldt administrative udvisninger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her