DF afviser at bruge nazisme-taktik

Billederne af en dommer med tørklæde, så blot øjnene er synlige, er en del af en værdipolitisk debat. Og hvad vigtigere er: Det har intet med nazisme at gøre. Sådan siger Dansk Folkepartis Peter Skaarup, efter at en S-politiker fra Københavns Borgerrepræsentation er gået ud med en skarp kritik af partiets retorik. »Langt under græstørvet« Den københavnske S-politiker Ikram Sarwar har sammenlignet Dansk Folkepartis retorik med nazismens jødeforfølgelser i 1930’erne. »Det er langt nede under græstørvet, det her. Det fortjener næsten ikke noget svar«, siger Peter Skaarup til politiken.dk. »Det er på tide, at der er nogen, der går ud og siger, at det er en farlig vej, det der. Efterhånden vil det bygge nogle fjendebilleder op, og der begynder at være ligheder med det, man så i Tyskland i 30’erne mod jøderne«, siger han blandt andet. Peter Skaarup har ikke meget tilovers for sammenligningerne, men han slår dog fast, at Dansk Folkeparti »intet har med nazismen at gøre«. Skæg kan blive forbudt Hele debatten tager sit udgangspunkt i en kampagne fra Dansk Folkepartis side mod brugen af tørklæder ved domstolene. I kampagnen vises der billeder af en kvinde klædt i en klædedragt, hvor man kun kan se øjnene. En klædedragt, der i Danmark populært kaldes for en burka - oprindeligt dækker navnet over en dragt med et gitter eller net for øjnene, så heller ikke de er synlige. Senest har Dansk Folkeparti også foreslået, at det skal være ulovligt som dommer at have langt skæg, som det er traditionen for nogle muslimske mænd. DF: Symbolerne skaber utryghed Et forslag, som Ikram Sarwar i første omgang troede var »en vittighed«, ligesom det fik ham til at rejse spørgsmålet om, hvor grænsen egentlig går? Til det svarer Peter Skaarup: »Jamen, det er jo noget, vi diskuterer frem og tilbage. Men lige nu er der altså et politisk flertal for, at det er et problem at benytte sig af politiske og religiøse symboler ved domstolene. Fordi det får mange folk til at føle sig utrygge«, siger han.