Historiker: Det ligner noget fra Ankers tid

Sundhed ind i folkeskolen, bilerne ud af byerne og skat på gevinsten af boligsalg, siger Ritt Bjerregaards Røde Skole. Alt sammen noget, der tager udgangspunkt i fællesskabet, det kollektive, og ikke individet. Og som er virkelig, virkelig socialdemokratisk, siger historiker og professor Claus Bryld, der har skrevet bøger om Socialdemokratiets historie. Opgør med højredrejningen Han har læst det dokument igennem, der opsummerer diskussionerne og pointerne efter de debatmøder, som overborgmester i København Ritt Bjerregaard (S) har døbt ’Den Røde Skole’. Et dokument, der oplister en række problemer i samfundet og dertil hørende løsningsmodeller. »Det er noget af det mest socialdemokratiske, jeg har set i mange år. Og det er et opgør med den lidt bløde, lettere højredrejede linje, man har ført i de senere år, det er der ingen tvivl om«, siger Claus Bryld til politiken.dk. Hvor langt skal vi tilbage i tiden for at finde en tankegang i Socialdemokratiet, der ligner denne? »Vi skal i hvert fald tilbage til Anker Jørgensens periode. Det er en meget mere fællesskabsbaseret og grøn politik, hvad angår for eksempel miljøet og trafikpolitikken. Så på den måde ligger det op til en kraftig reformlinje igen, og ikke så meget en administrations-linje, hvor man bare administrere samfundet og fordele lidt hist og pist«, siger han. Claus Bryld hæfter sig desuden ved, at Den Røde Skole i sit ’manifest’ hæfter sig meget ved en vilje til forandring. »Der bliver meget kraftigt betonet, at man skal være aktivistisk i sin politik, at man ikke bare skal følge med i, hvad de borgerlige kommer med, og så reagere på det. Socialdemokraterne skal selv sætte dagsordenen. Lidt ligesom Oluf Palme sagde, politik er at ville. Så det bærer præg af Ritt Bjerregaards stålsathed, må man sige«, siger Claus Bryld. Hvad er der mest af: nyskabelse eller en søgen tilbage til traditionerne? »Der er mest nyskabelse, vil jeg sige, for det tager nye områder op - især det med miljøet, og med byudvikling og forslagene på trafikområdet. Men samtidig, med denne vilje til forandring, bliver der vist tilbage til en klassisk socialdemokratisk linje fra blandt andet tresserne«, siger han. Hvordan det? »I og med, at nu vil man tage fat om problemerne og prøve at løse dem, og ikke i så høj grad lefle for vælgerne, som der har været tendens til i de senere år. Uanset hvad vælgerne mener, vil man pege på de og de problemer, og så bagefter anlægge den og den politiske linje over for dem«. Helle T siger nej til boligskat De mange konkrete forslag får både positiv og negativ respons blandt andre medlemmer af Socialdemokraterne. Blandt andet fastslår formand Helle Thorning-Schmidt over for Ritzau, at et forslag om at beskatte kapitalgevinster ved salg af ejerbolig ikke bliver socialdemokratisk politik. Den Røde Skole mødes for sidste gang på torsdag.