Det er »hul i hovedet« at snakke om, at boligskatten skal hæves.
Så kontant var kritikken fra Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, da hun kommenterede de forslag, som overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og Den Røde Skole har lanceret. Men ikke desto mindre står Ritt Bjerregaard fast, og overborgmesteren svarer igen ved at angribe Thorning, som – ifølge overborgmesteren – står helt uden for diskussionen om, hvordan almindelige mennesker får en billig bolig i byerne. En mulig gevinst skal beskattes »De penge, som kommer ind ved at beskatte gevinsten, skal bruges til at bygge almene boliger, så almindelige mennesker får råd til at bo i noget. Den diskussion savner jeg helt i Helle Thorning-Schmidts kritik. Hun mangler at give et svar på, hvordan almindelige mennesker får nogle billige boliger at bo i. Det er en mangel, som jeg håber, at hun retter op på«, siger Ritt Bjerregaard. »Og så er det jo ikke boligejerne som helhed, vi vil beskatte. Det, vi taler om, er en beskatning af mulig gevinst på 10-30 procent, hvor man oven i købet har mulighed for at trække fra, hvis man har lavet forbedringer eller reparationer«. I perioden 1957-1960 indførte den daværende regering en såkaldt afgift på kapitalgevinst fra boliger, der havde den effekt, at folk holdt op med at flytte. Frygter du ikke, at Den Røde Skoles forslag vil føre til, at befolkningen kommer til at sidde fast i deres boliger, fordi de ikke vil beskattes? »Nej, det gør jeg ikke, og det skyldes, at vi kun beskatter på gevinsten. Desuden drejer det sig kun om 10-30 procent, og dermed er det jo ikke et beløb, som vil afholde folk fra at flytte, hvis man tjener 1, 2 eller måske 3 millioner«. Dyrere at komme på arbejdeHvis man ser på jeres forslag om biler og trafik, vil I udfase kørselsfradraget. Er det gavnligt for folk i Vestjylland, hvor der kan være noget længere til arbejdspladsen? »Der er ikke nogen tvivl om, at der er stor forskel på, hvor man bor. Men jeg synes, at frem for en generel landsdækkende ordning, så bør kørselsfradrag være noget, man aftaler med sin arbejdsgiver. Hvis man i de områder har brug for folk, der bor langt væk – så må medarbejderen og arbejdsgiveren selv indgå en aftale«. Danmark bryster sig af at have en fleksibel arbejdsstyrke. Fjerner man ikke noget af den fleksibilitet, hvis man gør det dyrere for folk at komme på arbejde? »Den fleksible arbejdsstyrke bor omkring byerne. Så jeg vil hellere bruge pengene fra kørselsfradraget til at lave bedre kollektiv trafik«. Men vil vi ikke se, at rigtig mange mennesker vil flytte ind til byerne? »Jamen, det ser vi jo allerede. Folk vil gerne bo i og omkring byerne. Og det er derfor, vi har så voldsomme problemer med trafikken – både i form af spildtid i bilkøer samt forurening og støj«. Når det kommer til integration, så vil I give skattelettelser til virksomheder, der ansætter indvandrere. Betyder det, at i områder som Lolland og Nordjylland, hvor arbejdsløsheden er højere end gennemsnittet i resten af landet, der skal man også have skatteordninger for at få flere i arbejde? »Nej, det her er et forslag for at sikre, at vi får flere med anden etnisk baggrund ind på arbejdsmarkedet. Og der er for mange historier om, at de faktisk får for få chancer, fordi man sorterer efter navnet«. Men det er en forfordeling af nogle grupper i samfundet? »Ja, det er det, og det er vi nødt til at acceptere i den her situation«. Helle Thorning-Schmidt brugte en hel valgkamp til at sige, at man ikke skal beskatte boligejerne. Nu siger du, at det er en god idé. Driller du hende? »Nej, vi startede jo Rød Skole, fordi det var nødvendigt med flere konkrete udspil og en bredere vision. Det synes vi, at vi har fået. Vi har ikke tid til bare at drille, og derfor slutter Den Røde Skole også her«, siger Ritt Bjerregaard.
