Fogh åbner for militær indgriben i Myanmar

Det er stadig svært at få Myanmars regime til at åbne for nødhjælp, og Anders Fogh Rasmussen er med egne ord »stærkt utålmodig« og parat til at se på et fransk forslag om at presse hjælpen ind.
Det er stadig svært at få Myanmars regime til at åbne for nødhjælp, og Anders Fogh Rasmussen er med egne ord »stærkt utålmodig« og parat til at se på et fransk forslag om at presse hjælpen ind.
Lyt til artiklen

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) åbner for støtte til det franske forslag om, at FN med militær magt skal gennemtvinge en nødhjælpsoperation i Burma/Myanmar, hvis militærjuntaen ikke åbner for international nødhjælp. »Jeg synes bestemt, at det er et interessant synspunkt, der er ført frem fra fransk side«, sagde Fogh på sit ugentlige pressemøde. Der skal være et FN-grundlag Statsministeren understregede dog, at militær indgriben kun kan finde sted, hvis »der er et FN-grundlag«. »Og det er meget vanskeligt at få truffet de beslutninger i FN«, sagde Fogh, der påpegede, at der vil være en række folkeretlige problemer med en militær nødhjælpsaktion uden FN-mandat. »Nu er jeg jo ikke jurist, men jeg har det jo også sådan, at jeg er stærkt utålmodig. Jeg ønsker, at den nødhjælp skal ind hurtigt og effektivt, og jeg nægter at tro på, at den internationale folkeret kan stille sig hindrende i vejen for, at man kan få nødhjælp ind til mennesker, der lider nød, på den ene eller den anden måde«, sagde Anders Fogh Rasmussen. »Så jeg synes bestemt, at den franske tanke er værd at undersøge nærmere, og det var jo ønskeligt, at FN blev i stand til at træffe hurtige og kontante beslutninger for at hjælpe det burmesiske folk«. »Fuldstændig uacceptabelt«Er det noget, regeringens jurister er i gang med at undersøge? »Jamen, jeg tror, at der ikke bare i Danmark, men overalt i det internationale samfund finder undersøgelser sted i disse dage af, hvordan i alverden vi bedst muligt er i stand til at få nødhjælpen frem«, sagde Fogh. »For det er jo fuldstændig uacceptabelt, at et militærdiktatur som det i Burma skal stille sig hindrende i vejen for, at vi kan hjælpe hundredtusinder af mennesker i nød«. Hvor lang tid skal der gå uden at nødhjælpen kommer frem? »Jeg er sådan set ikke parat til at lade der gå nogen tid. Det er nu. Det er simpelt hen her og nu der er behov for at få den nødhjælp ind. Men vi er jo også nødt til at sikre, at det internationale samfund kan stå nogenlunde samlet om det, vi gør i Burma«. »Men der er altså behov for at tage ekstraordinære skridt for at sikre, at nødhjælpen kommer frem på trods af regimets modstand«. Måske med danske soldater »Jeg er jo ikke jurist, og jeg bliver gang på gang overrasket over, hvad jurister siger om international folkeret. Men som almindeligt menneske må jeg sige, at jeg kan ikke forstå, hvis det er sådan, at international folkeret skal spærre for – skal forhindre – at vi kan komme ind og hjælpe mennesker, der er i nød«, sagde Fogh. Vil Danmark stille militært personel og udstyr til rådighed for at gå militært ind i Burma? »Det tror jeg ikke, at vi har kapacitet til at kunne klare. I da slet ikke. Her taler vi om, at det internationale samfund må stå sammen. Det er også derfor, det er utrolig vigtigt, at det her nu bliver drøftet godt og grundigt i FN og i andre fora, hvor det internationale samfund kan træffe beslutninger om, hvad vi kan gøre for at få nødhjælpen frem hurtigt og effektivt«. Danmark klar med det nødvendigeMen hvis der kommer sådan en beslutning internationalt, er Danmark så indstillet på at bidrage med soldater og materiel? »Vi tager stilling, når det bliver aktuelt. Ingen skal være i tvivl om, at vi er parate til at yde den hjælp fra dansk side, der er behov for, og som vi er i stand til at give med effektivitet og fornuft«, sagde Anders Fogh Rasmussen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her