Var det helt i orden, at Birthe Rønn Hornbech endte med at få det gule kort? Eller er det et tab for Danmark?
For den danske avislæser afhænger svaret i høj grad af, hvilken avis man åbner.
Dagen efter store tørklædedag på Christiansborg optager sagen om regeringens lovforslag om at forbyde dommere at bære religiøse symboler i retssalen landets lederskribenter. Berlingske og JP tilfredse
Særligt fordi dagen begyndte med, at integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) i en Kronik i Politiken erklærede sig imod et lovforslag.
Hvilket betød, at hun var lodret uenig i alle de signaler, der hidtil var blevet sendt fra regeringen og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).
Ifølge Berlingske Tidende endte sagen på »udmærket vis«.
»Enhver form for fremtrædende religiøse symboler eller for den sags skyld andre ’samvittighedsmarkeringer’ vil skabe mistanke om dommerens upartiskhed. Man kan bare forestille sig en dommer med et badge med ’nej til abort’ eller ’bevar Christiania’, eller de stik modsatte synspunkter. Mere indviklet er det ikke. Tænk, at hverken Domstolsstyrelsen eller en minister kunne indse det«, skriver avisen.
Også Jyllands-Posten er tilfreds med udfaldet af dagen. Avisen understreger, at det ikke blot er Birthe Rønn Hornbech, der er blevet sat på plads. Hak i tuden til styrelse
Også Domstolsstyrelsen, der i første ombæring slog fast, at der ikke var lovmæssigt belæg for at forbyde en dommer at bære tørklæde i retssalen, har fået et hak i tuden, mener lederskribenten.
»Da domstolene ikke selv har kunnet finde ud af at forvalte den nødvendige værdighed, er det rigtigt og naturligt, at Folketinget fastsætter regler. Det er i sig selv en ydmygelse af Domstolsstyrelsen, og den har den så visselig selv bedt om«, skriver Jyllands-Posten. Seidenfaden ærgrer sig
I Politiken ærgrer chefredaktør Tøger Seidenfaden sig over regeringens afklapsning af Birthe Rønn Hornbech.
»Hun kan ikke længere gøre en politisk forskel, og forsøger hun, så ryger hun ud. Det er synd for hende, synd for regeringen, synd for Venstre og først og fremmest synd for Danmark«, skriver han.
»Med Birthe Rønn er en af de sidste, der turde tænke sig om, før hun bøjede sig for Dansk Folkeparti politiske bud på folkestemningen, fejet til side., Det er der ikke noget godt at sige om«, lyder det fra Tøger Seidenfaden. Kan skade Foghs karriere
Også Informations lederskribent ærgrer sig over, at Anders Fogh Rasmussen lægger sig »fladt på maven« for Dansk Folkeparti.
Penneføreren, chefredaktør Bent Winther, tror, at det vil skade Foghs planer om en international karriere i europæiske politik.
»Det ændrer ikke ved, at billedet af dommeren i burka og fortællingen om, hvordan den danske statsminister og hemmelige præsidentkandidat overgav sig efter en dybt ubehagelig kampagne, vil gå Europa rundt og fremkalde rynkede bryn i London, Berlin og Paris«, skriver han.
Og i den forbindelse kan han faktisk godt få øje på et lyspunkt midt i al ærgrelsen.
»Anders Fogh Rasmussens burka-stunt kan ikke undgå at svække hans muligheder. Og – kunne man tilføje – godt det samme. Den skade, den danske statsminister vil kunne forvolde i EU, er trods alt langt større end den, fem millioner danskere må leve med«, lyder det.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er der virkelig nogen, der render rundt og fodrer ulve med godbidder?
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























