Enhedslisten: Sæt hjemsendelser på hold

Lyt til artiklen

Processen med at tvangshjemsende kriminelle irakere skal sættes på hold øjeblikkeligt. Sådan lyder Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsens reaktion, at en tvangshjemsendt iraker blev anholdt i lufthavnen i Bagdad. »Det understreger det groteske i at smide et menneske hjem til et land, hvor der på ingen måde er kontrol over situationen. Og vi regner med at afkræve ministeren svar så hurtigt som overhovedet muligt på, hvorfor han er fængslet«, siger hun. »Indtil vi finder ud af, hvad der forgår, skal alle tvangshjemsendelser stoppes«, siger hun. Første hjemsendelse til Bagdad Den ene af de to udviste irakere blev straks fængslet, da han landede i lufthavnen Bagdad, angiveligt fordi han manglede identifikationspapirer. Han og en anden iraker er de første, der bliver tvangshjemsendt fra Danmark til Bagdad. De er de to første af foreløbigt 11 anholdte irakere, som i løbet af de kommende uger blive sat på en flyver hjem til Bagdad. De har alle fået en udvisningsdom for »alvorlig kriminalitet« og har fået endeligt afslag på ophold i Danmark. Danmark har tidligere hjemsendt seks irakere til det nordlige Irak, men det er ikke sket tidligere, at irakere er blevet hjemsendt til Bagdad.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her