Det er ikke kun Venstres næstformand, Lars Løkke Rasmussen, der har brugt ministerielle midler til at afholde Venstre-arrangementer.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har lagt hus til Venstre-møder og arrangementer for Liberalt Erhvervsforum for i alt 35.890 kroner. Ministeren erkender fejlen, og Venstre har tilbagebetalt beløbet til ministeriet.



























