Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Pia Kjærsgaard: Vi skylder irerne stor tak

Lyt til artiklen

En afstemning om de danske EU-forbeholdene skal droppes efter irerne har stemt nej til Lissabontraktaten, mener Dansk Folkeparti. »Dansk Folkeparti har hele tiden sagt, at det var et overgreb på EU-borgerne, at man ikke sendte traktaten til folkeafstemning i de enkelte lande. Også danskerne blev snydt for en afstemning. I stedet har regeringen i en uhellig alliance med alle de andre EU-glade ja-partier i Folketinget forsøgt at luske en afstemning om afskaffelse af forbeholdene igennem. De planer lægger Anders Fogh Rasmussen nok på køl nu, og det kan da også bare passe andet«, siger partiet formand Pia Kjærsgaard. Tak Irland Hun mener, at en eventuel afskaffelse af blandt andet retsforbeholdet vil skabe tvivl om »den faste, danske udlændingepolitik«, og hun takker irerne for at have stemt nej. »Vi skylder irerne stor tak for deres modige nej til Lissabon-traktaten. Kun det irske folk er blevet spurgt ved en folkeafstemning, og så er det stort, at de trods et umådeligt hårdt pres har sagt pænt nej tak til mere EU«, siger hun i en pressemeddelse. Intet at stemme om Også partiets EU-ordfører kræver, at en dansk afstemning bliver aflyst. »Vi skal ikke have nogen folkeafstemning om de danske forbehold, hvis det bliver et nej. Det skal vi ikke, for der er jo ikke noget at stemme om. Det retlige forbehold er jo bundet op på Lissabon-traktaten«, siger Morten Messerschmidt. Europæere tror ikke på EU For irlændernes nej viser meget tydeligt, at vælgerne har vendt ryggen til EU-prjektet, forklarer Messerschmidt. »Det er tredje gang, at traktat bliver afvist af de europæiske befolkninger. Dermed må alle EU-positive politikere en gang for alle og helt endegyldigt forstå, at europæerne ikke vil have en forbundsstat. Det her resultat viser, at man bør lytte mere til skeptikere som os, som er i mere samklang med befolkningen rundt om i Europa end på EU-tilhængerne«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her