Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har mistet tålmodigheden, når det gælder landmændenes forbrug af sprøjtegift. I stedet for at sprøjte mindre bruger landmændene stadig mere sprøjtegift, viser nye tal. Målene i den såkaldte pesticidplan er langt fra opfyldt.
Derfor er det slut med kun at basere sig på frivillige aftaler, når regeringen i efteråret skal forhandle en ny pesticidplan på plads, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.



























