Selv om en EU-dom gælder fra det øjeblik, den bliver afsagt, har de danske udlændingemyndigheder helt tilbage til Schlüter-regeringens sidste leveår i 1990’erne nølet med at sørge for, at deres medarbejdere tog højde for EU-domme i deres behandling af udlændingesager og i deres vejledning til borgerne. De seneste uger har Udlændingeservice været under hård kritik for ikke at give ordentlig vejledning om, hvordan borgerne kan få familiesammenføring efter EU’s regler.
Men lige siden den første EU-dom blev afsagt på udlændingeområdet i 1992, har de danske udlændingemyndigheder været mellem fem måneder og fire år om skriftligt at orientere deres ansatte om, hvordan dommene fra EF-domstolen skulle forstås, og hvilke ændringer de medførte. Det fremgår af de cirka 1.000 sider, som Udlændingeservice vedlagde som bilag, da Udlændingeservice for nylig sendte en redegørelse til Ombudsmanden om procedurerne for familiesammenføring efter EU’s regler. Blev orienteret mundtligt På baggrund af bilagene har Politiken rekonstrueret, hvor lang tid der er gået, fra hver gang en dom er blevet afsagt, og til medarbejderne er blevet informeret om den på skrift i såkaldte meddelelser. Udlændingeservice forklarer i sin redegørelse til Ombudsmanden, at »grundlaget for medarbejdernes varetagelse af vejledningsopgaven« er disse skriftlige meddelelser, som »revideres løbende i tilfælde af ændringer i regler og praksis«. Politikens rekonstruktion viser, at da den første EU-dom kom på udlændingeområdet i 1992, hvor nuværende formand for Folketinget, Thor Pedersen (V), som indenrigsminister havde udlændingeområdet under sig, gik der fire år, før medarbejderne blev informeret på skrift.
