Fodboldklubben Brøndby har inviteret stort set alle Folketingets partier til netværksmøde.
Det gør klubben, fordi den gerne vil have en bedre kontakt mellem fodboldklubben og politikerne på Christiansborg, så de kender hinanden, hvis der »skulle ske et eller andet«. »Jeg vil jo hellere, at politikerne ringer direkte til mig, hvis vi der sker et eller andet, som kræver politisk bevågenhed i forbindelse med en fodboldkamp. Det er i hvert fald bedre, end hvis vi skal kommunikere igennem pressen«, siger Brøndbys direktør Hermann Haraldsson. »Faktisk kan du sammenligne det lidt med første date. Vi skal mødes for lige at lære hinanden lidt at kende«, siger direktøren.




























