Finansministeren må køle lidt ned.
Det mener den socialdemokratiske leder Helle Thorning-Schmidt, som her til aften blev smidt ud af dagpengeforhandlingerne. Thorning havde forstået på finansminister Lars Løkke Rasmussen (V), at forhandlingerne ville fortsætte, da hun forlod aftenens forhandlingsbord. Det var derfor noget chokerende for hende, da Løkke Rasmussen kort efter sagde til pressen, at socialdemokraterne var ude af forhandlingerne. »Vi fik én besked ved forhandlingsbordet og ti minutter senere kunne jeg se i tv, at nu ville man ikke diskutere dagpenge videre«, siger en overrasket Helle Thorning-Schmidt på et hasteindkaldt pressemøde efter Løkkes melding: »Jeg tolker det ærlig talt, som om temperamentet er løbet af med finansministeren, og det er også derfor jeg opfordrer ham til at køle lidt ned«. Sammenbrud Den socialdemokratiske leder Helle Thorning-Schmidt og finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) mødtes til forhandlinger i finansministeriet.




























