Dansk Folkeparti satte i aften nyt pres på VK, da de tre partier skulle enes om at ændre reglerne for personer på såkaldt tålt ophold: DF krævede, at den strengeste straf for ikke at overholde kravene om daglig, personlig meldepligt samt overnatning i Sandholm-lejren bliver øget fra i dag fire måneder til et års fængsel.
Og det krav er opfyldt, når regeringen onsdag fremlægger et lovforslag, der skærper kravene for de i øjeblikket 18 udlændinge, der er på tålt ophold i Danmark.




























