Regeringens forslag om at forbyde dommere at bære religiøse symboler - herunder muslimske tørklæder - gælder ikke lægdommere.
Det fremgår af bemærkningerne til det lovforslag fra justitsminister Brian Mikkelsen (K), der vil hindre, at dommere sætter sig på podierne i retssalene iført religiøse eller politiske symboler.



























