Med et usædvanligt hårdt angreb på Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt kaster beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) sig nu ind i det politiske slagsmål efter forrige uges kuldsejlede dagpengereform. Det sker forud for Venstres landsmøde i weekenden.
»Helle Thorning-Schmidt er havnet i muddergrøften med et meget usmageligt personangreb og en manglende ansvarstagen til de udfordringer, vi står over for. Det er dybt beskæmmende«, siger Claus Hjort Frederiksen til Dagbladet Information.




























