Selv om Dansk Folkeparti er imod en storstilet skattereform, så forventer regeringens støtteparti alligevel at stemme for den endelige skatteaftale, som forventes færdigforhandlet til foråret.
»Vi accepterer, at regeringen har et ønske om en skattereform. Det er ikke en blomst, som har vokset i vores have, men vi vil gå ind i forhandlingerne for at præge en skatteaftale«, siger Dansk Folkepartis skatteordfører Mikkel Dencker.




























