Den såkaldte tuneserlov får regeringen til at blæse på de principper, som normalt gælder, når en ny lov skal vedtages.
Det siger tidligere justitsminister og formand for Retssikkerhedsfonden Ole Espersen (S). »Normalt er vi meget stolte over vores høringssamfund, hvor vi inddrager samfundet i lovgivningen. Men i den her sag er det sat ud af spil. Selve det, at man hører, samtidig med at man fremlægger lovforslaget i Folketinget – det er helt forkert. Meningen er, at høringerne skal påvirke lovforslaget, inden det bliver fremsat«, siger Ole Espersen




























